Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Brugervilkår – polestar.com

Websideleverandør

Denne webside leveres af
Polestar Performance AB
Assar Gabrielssons Väg 9
SE-405 31 Göteborg
Sverige

Attention: Customer care
Kontakt os online: https://www.polestar.com/se/polestar-support/
Registreret sæde: Sverige
Selskabsregistreringsnummer: 556653-3096
Momsregistreringsnummer: SE556653309601

sammen med

Polestar Automotive Denmark ApS
C/O Volvo Cars Denmark
Lyskær 5
2730 Herlev Danmark

Attention: Customer care
Kontakt os online: https://www.polestar.com/polestar-support/
Registreret sæde: Danmark
Selskabsregistreringsnummer: 42092533
Momsregistreringsnummer: DK 42092533

I det efterfølgende menes der med "Polestar" enten Polestar Performance AB, en eller flere enheder i Polestar-koncernen eller hele Polestar-koncernen, som relevant.

Ingen garantier osv.

Selvom der er udvist rimelig omhu for at sikre nøjagtigheden af informationen på denne webside ("websiden"), leveres den "som den forefindes". Polestar er i ingen tilfælde ansvarlig over for nogen part for eventuelle direkte, indirekte, følge- eller andre former for skader ved brug af websiden eller links til websider, inklusive, uden begrænsning, tabt fortjeneste, driftsafbrydelse, tab af programmer, tab af data eller andet, selv hvis Polestar er blevet udtrykkeligt informeret om muligheden for sådanne skader.

Eventuelle garantier og erklæringer på websiden for Polestar-produkter eller -tjenester, som du køber eller bruger, vil være underlagt de vilkår og betingelser, som er aftalt i kontrakten for sådanne produkter eller tjenester.

Information på websiden kan indeholde tekniske unøjagtigheder eller trykfejl. Informationen på websiden kan blive ændret til enhver tid uden forudgående varsel. Bemærk endvidere, at Polestar forbeholder sig retten til når som helst at ændre sine produkter og tjenester, inklusive deres priser.

Information på websiden kan indeholde referencer til Polestar-produkter og -tjenester, som ikke er annonceret eller tilgængelige i dit land. Sådanne referencer betyder ikke, at Polestar har til hensigt at annoncere eller gøre sådanne produkter og tjenester tilgængelige i dit land. Bemærk også, at visse produkter og tjenester muligvis kun er tilgængelige mod ekstrabetaling, og at nogle oplysninger på websiden muligvis ikke er korrekte som følge af, at der er sket produktændringer efter lanceringen eller den seneste opdatering af websiden. Kontakt din Polestar-forhandler for udførlige oplysninger vedrørende de produkter og tjenester, der er tilgængelige for dig.

Uopfordrede ideer osv.

Polestar sætter pris på at få input fra sine grupper og tager gerne imod kommentarer og feedback til Polestars produkter og tjenester. Det er imidlertid Polestars politik ikke at acceptere eller på anden måde behandle anden information (såsom ideer, oplæg, forslag og kommentarer), end hvad Polestar udtrykkeligt har anmodet om. Denne politik er beregnet til at undgå misforståelser eller tvister, da Polestar eller deres leverandører fortløbende udvikler nye produkter, tjenester, funktioner, forretningsmodeller osv., som kan minde om eller være identiske med andres ideer eller informationer, selv hvis de er udviklet uden inspiration fra sådanne ideer eller informationer fra andre.

Hvis du på trods af Polestars anmodning om ikke at sende information til Polestar alligevel sender information til Polestar, såsom en idé, et oplæg, et forslag, en kommentar osv. (samlet kaldet "det indsendte"), accepterer du, uden hensyn til eventuelle forbehold du måtte tage i et følgebrev eller andet:

  • at det indsendte eller dele deraf skal anses som ikke fortroligt og ikke beskyttet;

  • at Polestar ikke har nogen forpligtelser (kontraktlige eller andet, inklusive, men ikke begrænset til, forpligtelser til at gennemgå, besvare eller på anden måde behandle det indsendte og/eller at holde det indsendte fortroligt) med hensyn til det indsendte eller dele deraf;

  • at Polestar ikke har noget ansvar for eventuel brug eller videregivelse af det indsendte eller dele deraf; og

  • at Polestar skal være berettiget til ubegrænset brug af enhver art af det indsendte eller dele deraf til et hvilket som helst formål, kommercielt eller andet, uden hensyntagen eller kompensation til dig.

Specifik software tilgængelig på websiden

Enhver software, som måtte være tilgængelig til download fra websiden ("softwaren") er et ophavsretligt beskyttet værk, som tilhører Polestar og/eller deres licensgivere.

Brug af softwaren reguleres af vilkårene i slutbrugerlicensaftalen (hvis relevant), som ledsager eller er inkluderet med softwaren ("licensaftale"). Medmindre andet fremgår af licensaftalen, stilles softwaren udelukkende til rådighed til download for slutbrugere. Ydermere, medmindre andet fremgår af licensaftalen, må softwaren udelukkende anvendes til det formål, for hvilket softwaren stilles til rådighed. Enhver form for reproduktion eller videredistribution af softwaren, som ikke er i overensstemmelse med licensaftalen, er udtrykkeligt forbudt og kan medføre civile og strafferetlige sanktioner.

Der ydes kun garanti for softwaren, hvis overhovedet, i henhold til vilkårene i licensaftalen. Medmindre det tilsiges i licensaftalen, fralægger Polestar sig hermed enhver form for garanti med hensyn til softwaren, inklusive alle underforståede garantier og forudsætninger for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, titelrettigheder og ikke-krænkelse.

Immateriel ejendom

Indholdet på websiden er beskyttet af ophavsretlige og øvrige immaterielle rettigheder. Indholdet på websiden må derfor ikke gengives eller kommunikeres uden forudgående skriftlig tilladelse fra Polestar. Alle varemærker og varebetegnelser, som vises på websiden, tilhører Polestar.

Referencer

Websiden kan indeholde referencer (f.eks. via et hyperlink, et banner eller en knap) til andre websider, som er relateret til en anden specifik del af websiden. Dette betyder ikke nødvendigvis, at Polestar er knyttet til disse andre websider og/eller deres ejere. Polestar er derfor ikke ansvarlig for disse andre websider, inklusive den information og andet indhold, der er indeholdt der, og påtager sig intet ansvar i denne henseende.

Pre-owned Polestar-platform

Indhold

Websiden tilbyder en platform, hvor brugere har mulighed for at gennemse, reservere (via betaling af et refunderbart depositum til Polestar) og købe brugte Polestar-køretøjer fra Polestar Pre-owned-partnere, som (i) enten leveres til en valgt placering; eller (ii) vil være til rådighed for afhentning på Polestar Pre-owned-partnerens forretningssted ("Pre-owned Polestar-platform" eller "platform").

Polestar leverer blot platformen; Polestar er ikke sælger af en brugt Polestar og handler heller ikke på vegne af Polestar Pre-owned-partneren og/eller i dennes navn. Polestar Pre-owned-partneren er en uafhængig tredjepart, som identificeret på platformen, der anvender platformen til at annoncere og sælge brugte Polestar-køretøjer. Muligheden for at reservere og købe brugte Polestar-køretøjer på platformen udgør på ingen måde et tilbud fra Polestar, og Polestar bærer intet ansvar med hensyn til tilgængelighed, salg og levering af de (reserverede) brugte Polestar-køretøjer.

Reservation/køb af et brugt Polestar-køretøj

Når brugeren besøger Pre-owned Polestar-platformen, kan han/hun tilgå den nationale webside, som vælges i sidefoden. Når der klikkes på "Søg på Polestar", vises der en liste over alle brugte Polestar-køretøjer udbudt i dette område, som brugeren kan navigere i. Brugeren kan angive sine præferencer ved hjælp af filtreringsmuligheden (f.eks. pris, kilometertal, ud-/indvendig farve, pakker og hjul). Under hvert køretøj angives pris, første registreringsdato, kilometertal, farve, pakker og effekt for køretøjet samt Polestar Pre-owned-partnerens placering.

Når der klikkes på knappen "Se mere", som er placeret under hvert tilbudt køretøj, angives der yderligere specifikationer for køretøjet (f.eks. anslået leveringstid, motorspecifikationer og billeder af bilen). Der gives ligeledes information om finansiering.

Knappen "Reserver nu" leder brugeren til en ny side. Når brugeren er blevet ledt til denne side, er køretøjet ikke tilgængeligt for andre brugere af platformen i 20 minutter for at give brugeren mulighed for at udfylde de nødvendige oplysninger til reservation af køretøjet. På denne side kan brugeren se leveringsdatoen og downloade de komplette ordrespecifikationer for dette specifikke brugte Polestar-køretøj. Derudover kan brugeren på denne side indtaste sine kundeoplysninger, som anvendes til at reservere køretøjet, og registrere et nyt Polestar ID. I tilfælde af, at brugeren allerede har et Polestar ID, vises der ligeledes et login-link. Slutteligt kan brugeren på denne side indtaste sine finansielle oplysninger, som kræves til at overføre det refunderbare depositum til Polestar og til at bekræfte reservationen. Når alle nødvendige oplysninger er angivet, opretter knappen "Reserver" Polestar ID'et (hvis det ikke er oprettet endnu), og Polestar sørger for, at køretøjet reserveres eksklusivt hos Polestar Pre-owned-partneren i en periode på 48 timer. Reservationen medfører ingen forpligtelse for brugeren til at købe køretøjet fra Polestar Pre-owned-partneren.

Når det brugte Polestar-køretøj er blevet reserveret, sendes der en e-mailbekræftelse til brugeren med angivelse af den dato, hvor reservationen udløber. E-mailbekræftelsen indeholder et link til Pre-owned Polestar-platformen, hvor ordren kan afsluttes. Denne side indeholder ordreoplysninger samt kontraktoplysninger og muligheden for at generere salgsaftalen med Polestar Pre-owned-partneren, hvilket giver brugeren mulighed for at indgå købet af det brugte Polestar-køretøj. Dette afsnit giver ydermere brugeren mulighed for at downloade betalingsanvisningerne. Slutteligt giver denne side brugeren mulighed for at organisere udlevering og registrering af køretøjet. Ordren er fuldført, når brugeren har underskrevet kontrakten med Pre-owned Polestar-partneren og erlagt fuld betaling. Der opstår ingen forpligtelse til køb, før brugeren underskriver kontrakten.

Når reservationsperioden på 48 timer er udløbet, uagtet om brugeren har besluttet at gå videre med ordren eller ej, refunderer Polestar depositummet inden for 24 timer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller klager vedrørende denne webside, kan du kontakte os på https://www.polestar.com/polestar-support/

Andet

Når du besøger og bruger websiden, accepterer du brugervilkårene. (Levering og brug af) websiden samt dens brugervilkår er underlagt svensk lov. Enhver tvist, der måtte opstå fra eller på anden måde relateret til denne webside og/eller dens brugervilkår, vil blive indgivet for den kompetente domstol i Sverige. Hvis du er en forbruger, er du også omfattet af den lovpligtige beskyttelse på dit bopælssted. Du kan også indgive en fordring på håndhævelse af dine forbrugerbeskyttelsesrettigheder i forbindelse med disse brugervilkår for domstolene på dit bopælssted.