Håndbog
VideogalleriSoftwareopdateringer

Automatisk bilvask

Bilen bør vaskes, så snart den er blevet snavset. Jo længere tid snavset bliver siddende, jo sværere bliver det at få bilen helt ren, og lakken risikerer at blive ridset.

 Note

Polestar har anbefalinger til, hvilke rengøringsmidler og bilplejeprodukter, der passer til forskellige dele. Kontakt Polestar Customer Support for mere information om, hvilke produkter der passer.

At vaske bilen i en vaskehal er en let og hurtig måde at vaske bil men maskineriet kan ikke komme ind alle steder. Polestar anbefaler, at bilen vaskes manuelt eller i en vaskehal suppleret med manuel vask.

 Note

Polestar anbefaler, at bilen ikke vaskes i et automatisk vaskeanlæg de første måneder (fordi lakken endnu ikke er fuldstændigt hærdet).

 Note

Vær opmærksom på, at funktionen nøglefri låsning og oplåsning kan gøre, at bilen kan låses/oplåses i forbindelse med vask af bilen, hvis nøglen er inden for rækkevidde.
  1. Inden bilen vaskes, skal den automatiske regnsensor være deaktiveret, da man ellers risikerer, at den starter, ligesom viskerarmene kan beskadiges.
  2. Klap sidespejlene ind ved at trykke på L og R samtidigt.
  3. Deaktiver parkeringssensorerne og autobremsen i parkeringsvisning.
  4. For bilvask i vasketunnel:
    • Skift til geartilstand N og slip speederen. Aktivér ikke parkeringsbremsen.
    For portalvask:
    • Skift til geartilstand P for at aktivere parkeringsbremsen.
  5. Kontrollér dernæst, at alle ruder er rullet op, at eventuelle ekstralys og andet tilbehør er sikret, og at luftrecirkulationen er slået til.

Det er førerens ansvar at sikre, at bilen er klargjort til vask.

 Vigtigt

Systemet aktiverer automatisk parkeringsbremsen, hvis ovenstående trin ikke følges. Parkeringsbremsen må ikke være aktiveret, når bilen vaskes i en automatisk tunnelvaskehal.

 Vigtigt

Sluk ikke bilen via midterdisplayet, når du vasker bilen i en vasketunnel. Hvis bilen lukkes, aktiveres parkeringsbremsen.

 Vigtigt

Anvend ikke bugseringstilstand i forbindelse med automatisk bilvask.

Efter vask

 Vigtigt

Tør bremserne efter vask for at mindske risikoen for korrosion. Under igangværende bremsning skal du skifte til N for at varme friktionsbremserne op. Friktionen varmer bremserne op, så tørrer hurtigere. Sørg for, at andre trafikanter ikke udsættes for fare ved bremsning.