One Charge Challenge: Denver i Colorado
I denne første udgave af vores One Charge Challenge udforsker vi Denver og Rocky Mountains for at se, hvor meget vi kan nå på én opladning. Mange højdemeter og stejle, snørklede veje betyder, at vi er nødt til at planlægge ruten omhyggeligt.
Lige der, hvor the Great Plains møder Rocky Mountains, ligger byen Denver omgivet af sneklædte tinder og endeløse græslandskaber. Byens ret sigende kælenavn Mile High City kommer af, at Denver faktisk ligger præcist én mile over havets overflade – hvilket også står på trappetrinene op til byens State Capitol. Byens rige historie, der går helt tilbage til midten af 1800-tallet og den lige så rige natur er værd at køre langt efter. Så det gjorde vi selvfølgelig. Den opdaterede Polestar 2 har nu en rækkevidde lige over 655 km. Spørgsmålet er så, hvor meget af Denver og dens omgivelser kan vi nå at udforske uden at lade op. Én opladning, én tur. De mange højdemeter og stejle, snørklede veje betød, at vi skulle planlægge ruten yderst omhyggeligt, hvis vi skulle få så meget med som muligt. Vores rejse begynder ved Denver Space midt i byen. Herfra går turen vestpå ud af den travle by, forbi Denver Broncos' – som for i øvrigt har vundet Super Bowl tre gange – hjemmebane Empower Field. Desværre var de ikke lige hjemme, da vi kom forbi, så vores første stop bliver i stedet for Denver Art Museum. Dette museum bør være på en enhvers liste over steder at se – ikke mindst fordi selve bygningen er mindst lige så kunstnerisk, som de kunstværker den huser. Blandt udstillingerne finder vi Desert Rider: Dreaming in Motion der udforsker forbindelsen mellem transport og identitet ved at transformere køretøjer forbundet med Soutwests ørkenområder om til kunstværker.
Efter at have mæsket os i kulturelle herligheder ser vi byen forsvinde i bakspejlet, mens vi fortsætter vestpå op i bjergene. vi drejer af og ser hurtigt et skilt, hvor der står Red Rocks Entrance 1. Har man overhovedet besøgt Denver, hvis ikke man har set det legendariske Red Rocks Amphitheatre, kunne man spørge sig selv. Stedet er et visuelt vidunder, og hvis man er heldig, får man måske chancen for at høre sig yndlingsband spille der. Opførelsen af dette famøse spillested blev sat i gang for små 70.000.000 år siden. Det var, selvfølgelig, ikke mennesket, der igangsatte dette byggeri, tværtimod er det Laramideorogenesen, der har skubbet de 300 fod høje monolitter op omkring scenen. Det har skabt et helt unikt og dramatisk bagtæppe, som gør mere end bare at fryde øjet. I stedet for at reflektere lyden, absorberer klipperne den og skaber en enestående akustisk effekt. Legendariske optrædener af bl.a. The Beatles, U2, Jimi Hendrix og Diana Ross har fundet sted her på dette naturligt formede sted. Det er værd at bemærke, at musikmagasinet Pollstar (pænt navn, ikke?) har omdøbt deres pris Best Small Outdoor Venue til Red Rocks Award. Det skete efter, at Red Rocks havde fået tildelt prisen for ellevte gang.
Efter cirka en times kørsel op i bjergene, når vi Mt Evans Road. Herfra er det svært at beslutte sig for, hvor vi skal stoppe op og nyde udsigten, da hvert sving byder på nye bjergtagne panoramaer. Ord kan på ingen måde yde oplevelsen retfærdighed. I øjeblikke som disse, er det bedst bare at lade fotoet få ordet.
01/09
Som man kan se på billederne herunder, træder Red Cliff Bridges smaragdgrønne stålkonstruktion tydeligt frem på en baggrund af mørkegrønne skove og rå klippevægge. Broen stod færdig i 1941, og kun takket været arbejdernes villighed til at bruge hele dage i klatreseler hængende langt over dalbunden – og det både gennem vinterstorme og vilde vinde. Og her ved broen ender vores eventyr. Men det betyder ikke, at dit gør det samme. Vi så rigeligt med ladestationer på vores tur til dem, der vil fortsætter derudaf. Hvis du har fået blod på tanden efter selv at se området, så bruge I-70 vestgående som dine ledestjerne, men glem ikke at dreje af i ny og næ for at finde de ægte skjulte perler.
