Justering af tidsintervallet op til forankørende køretøjer
Når du kører med Pilot Assist aktiv, vil din bil forsøge at tilpasse sin kørehastighed til andre køretøjers. Du kan indstille bilens generelle afstand til det forankørende køretøj ved at trykke på de berøringsfølsomme knapper på venstre side af rattet. Når dette er muligt, viser førerdisplayet oplysninger om, hvilke knapper der skal trykkes på. Bilen styrer derefter speeder og bremse for at opretholde dette tidsinterval.
Det valgte tidsinterval vises i tidsintervalindikatoren i førerdisplayet.

Når du justerer tidsintervallet op til forankørende køretøjer, vil antallet af linjer enten stige eller falde afhængigt af din justering. Flere linjer angiver et længere tidsinterval og større generel afstand til forankørende køretøjer. Færre linjer indikerer det modsatte.
Vigtigt
Ændring af indstillinger for førerstøtte
Sørg for, at du forstår, hvordan det påvirker bilens virkemåde at ændre dens indstillinger. Det er især vigtigt, når det handler om funktioner, der påvirker det assistanceniveau, som bilen kan yde.
Justering af tidsintervallet op til forankørende køretøjer
- Tryk på knappen for reduceret tidsinterval
for at reducere den generelle afstand til forankørende køretøjer. - Tryk på knappen for øget tidsinterval
for at øge den generelle afstand til forankørende køretøjer.






